9. september

Johnny Madsen Jam

En hyldest til en ægte, vestjysk rock’n’roller.

145,-

Tilkøb mørbradgryde med ovenstegte kartofler 169,-

Fortolkninger af en spillemand

Færgemanden, Udenfor Sæsonen, One Man Band…

Johnny Madsen Jam er en hyldest til en ægte, vestjysk rock’n’roller. Den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken og de originale tekster har præget Johnny Madsens ramsaltede rock ́n ́roll og blødende blues, og gjort ham og hans band unikke på den danske musikscene.

Johnny Madsen Jam fortolker disse sange med dyb respekt for originalen og med nerve og sjæl som disse sange fortjener.
Johnny Madsen Jam spiller numre fra hele Johnny Madsens sangkatalog, både de største hits, men også de mere ukendte perler er at finde på sætlisten: Færgemanden, Udenfor Sæsonen, One Man Band, Havanna, Johnny the Blues……, det er show- time hver gang Johnny Madsen Jam går på scenen.
Og er stemningen til det, falder der også en enkelt anekdote af.

Johnny Madsen Jam består af:
Mogens Mortensen, guitar og sang
Jesper Nordam, bas og kor

Sagt om Johnny Madsen Jam:
”Tak fordi I vil spille mine numre” – Johnny Madsen
”Tak for musikken, det lyder skidegodt” – Knud Møller
”Det er simpelthen pisse godt – rigtig godt gået” 
– Henrik Laurvig, tour manager for Johnny Madsen.

”Hold nu kæft – hvor blev jeg revet rundt. Det lød som om – det lignede sgu’. Anekdoter der røg omkring – 2 flotte fyre, der under- holdt søndag morgen på et torv i Nyborg. Det var så godt, at sokkerne røg af Holm og solen gik den anden vej – vi var alle glade og slugte lysten og den ægte glæde der kom ud af de 2 drenge – sikke et håndværk, et talent og en fed, fed stemme … dem booker jeg sgu og bum det gjorde Holm – tak for rocken og historien. Længe leve Johnny Madsen Jam. Pis mig i øret det var godt som vi siger et sted i Danmark – det var den færgemand…” 
– Claus Holm – kok, smagsudvikler og foredragsholder.

Maden

Mørbradgryde med ovenstegte kartofler.