Årets hold

Efter sidste års succes med makkerparret John og René har de nu udvidet duoen til en trio.

I år bliver Trine Appel en del af holdet i Græsted Revyen! 

Kom til Græsted Kro og oplev dem på slap line!

Her har vi dem!

årets skuespillere

Trine Appel

Trine Appel er uddannet fra Statens Teaterskole i 1996. Hun har været en del af gruppen Emmas Dilemma som både var et teaterforestilling og som satirisk indslag på DR2.

På teaterscenen har Trine optrådte flere steder. Gennembrudet fik hun i “Et dukkehjem” på Mungo Park i 2002 i hendes rolle som Nora. Hun har også være på Det Kongelige Teater i flere forestillinger.

På TV har hun deltaget i TV2’s julekalender “Gufol-mysteriet” i 1997 og huskes sikkert også for sine roller i TV-serierne “Mit liv som Bent” og “Hotellet”, hvor hun spillede Julie Faber.

Trine kan andet end at stå på scenen hvilket hun har bevist flere gange som instruktør og manuskriptforfatter. Her har hun bl.a. instrueret ”Min nye søster” som blev vist på Ramasjang og skrevet manuskript til filmen ”Christian IV – Den sidste rejse”.

Hun har også bevæget sig ind i bøgernes verden. Her har Trine i 2009-2011 udgivet de tre romaner Kongens staldknægt, Send mere sex, Bare Anna og i 2020 udgivet første bog i trilogien “Ildfuglen” – “Fortidens Port.”

Trine er måske ny i Græsted Revyen, men med det CV at trække på er der kun grund til at glæde sig til at se hende på scenen.

Vi glæder os i hvert fald!

John Batz

John Batz har rundet et skarpt revyhjørne. Igennem 30 år har John været en del af den danske revyscene over det meste af landet. Han har bl.a. været en del af Randers Revyen, Esbjerg Revyen og Århus Revyen. Man kunne blive ved med at nævne revyer, så det vil vi gøre;  Bornholmerrevyen, Sønderborg Revyen, Mogenstrup Revyen og Kolding Revyen.

Han er en af ide-mændene bag Århus Revyen, hvor han gennem 12 år både har været skuespiller og kunstnerisk leder på revyen. 

Gennem 35 år har John og René, dannet par i flere succesrige shows. Ud over Græsted Revyen har de bl.a. sammen været John Mogensen og Kim Larsen i duoen ”Lukalajk”.

I 2014 fik John Batz prisen ”Årets Mandlige Revyskuespiller” ved TV2’s Charlies Revygalla. I 2017 var han en del af holdet på Græsted der hev titelen for ”Årets Revy” med hjem.
I prisuddelingssammenhæng har John flere gange også været nomineret til ”Årets Dirch”.

Udenfor revyscenen er John medstifter af de komiske tjenere ”Komikservering.dk” og improgruppen ”Alt på et bræt”.

Han har også medvirket i flere film, t-serier så som “Dichte”, Julekalenderen ”Den hemmelige tunnel”.

John er, ligesom sidste år, klar til at sørge for at publikum igen kan få en på grineren i årets revy og vi lover at det bliver mere end et plaster på såret!

René Richardt

René Ricardt har turneret de danske landeveje tynde med Det Danske Teater, Det ny Turné Teater og Famile Teatret.

I 1993 var René med til at starte Græsted Revyen og har siden 1997 været både direktør for revyen og krofatter på Græsted Kro. René har flere gange været nomineret til Årets Revykunstner, Årets Parodist og modtog både i 2014 og 2017 prisen for ”Årets Revy” sammen med resten af revyholdene de respektive år.

René er udover Græsted Revy nok mest kendt for sine vellignende fortolkninger af Kim Larsen & Gasolin som han underholder med over hele landet både under navnet René & Værsgo og Richardt & Kofoed. Som Kim Larsen-kopi har han også optrådt på flere festivaler, bl.a. Vig Festivalen og Langelandsfestivalen.

bestil billetter inden din nabo!