Græsted Revyen er desværre nødt til at aflyse årets forestilling ”Aldrig set før” på grund af sygdom.

Det er med stor ærgrelse og beklagelse, at måtte meddele at årets revy er aflyst da skuespiller John Batz har måtte trække sig på grund af sygdom. Vi har forsøgt at finde en erstatning, der med kort varsel kunne træde ind i stedet for John, dette har desværre ikke været muligt. Vi ser derfor ingen anden løsning end at træffe den svære beslutning at lukke ned for årets forestilling inden den overhovedet var begyndt.

Det er ubeskriveligt trist at stå så tæt på en premiere med tekster, sange og skøre indslag til en god revy og se det hele falde fra hinanden. Det er dog endnu mere trist at se en kollega og ven blive ramt af sygdom og vi ønsker kun at John hurtigst muligt bliver rask og kan vende tilbage med fornyet energi.

Aflysningen skaber et hul i kalenderen på Græsted Kro. Vi arbejder derfor på højtryk for at få spændende shows, foredrag og koncerter ind i stedet for.

Vi kan derfor kun anbefale, at du følger med på vores hjemmeside, på Facebook og i dagspressen.

Alle købte billetter til årets revy vil selvfølgelig blive refunderet de kommende dage.

For yderligere oplysninger kan jeg, René kontaktes på 22995907.

De bedste hilsner og ønsker om en fantastisk sommer herfra

René Richardt

Årets Revy!

både i 2014 og 2017 blev vi kåret til
årets revy

Græsted Revyen - Charlies Revy Galla
Årets Revy Pris